Udlejning
Sandkås Søpark er udlejet af Bornholms Formidling. Bornholms Formidling har et stort netværk af samarbejdende onlineportaler samt rejsebureauer – herunder det lokale bornholmske bureau Team Bornholm, som er specialiseret i udlejning af ferielejligheder som på Sandkås Søpark, og som sælger hovedparten af opholdene på Sandkås Søpark.
Team Bornholm har en meget omfattende markedsføring såvel på online som offline medier i både Danmark og udlandet. Team Bornholm fokuserer udelukkende på udlejning af ferieboliger på Bornholm, og udlejningsbureauets medarbejdere kan derfor give gæsterne en god lokalkendt service, hvilket også medvirker til det høje udlejningsniveau. Team Bornholms serviceniveau er bedømt til 4,7 ud af 5 på Trustpilot, hvilket er noget af det højeste i den danske rejsebranche.
I sommerhusene på Sandkås Søpark er gæsterne om sommeren ofte par med børn, mens de primære gæster i foråret og sensommeren er par uden børn. For ferielejlighederne er det hele året primært par uden børn, som gæster Sandkås Søpark, hvilket medvirker til den rolige og afslappede atmosfære på feriestedet.
Hovedparten af gæsterne er danskere, men med en stærk stigende andel af såvel tyskere som svenskere. Kendetegnende for både ferielejlighederne og sommerhusene på Sandkås Søpark er, at der er mange stamgæster, som kommer igen år efter år.


